Soulaima Gourani’s bud på, hvordan fremtidens arbejdsmarked vil udforme sig
Soulaima Gourani, har i årevis rådgivet virksomheder i blandt andet ledelse og fremtidsforståelse. Hun er aktuel med en ny bog “Design din fremtid” omkring fremtidens arbejdsmarked og i den forbindelse har Nextt Management interviewet hende, hvor hun giver sit bud på, hvordan arbejdsmarked ser ud.
Hvordan mener du, at fremtidens arbejdsmarked vil udforme sig?
Digitalt talent bliver en seriøs mangelvare, og allerede i 2020 forudsiger eksperter, at over 30 procent af alle såkaldte techjobs vil være ubesatte. Bill Gates har engang sagt, at de næste 15 år vil være ubeskrivelige og ufattelige, og innovationer indenfor helbred, helse, bank og finans, landbrug og uddannelse vil revolutionere den måde, vi lever og arbejder på. Om der er et marked for det, du kan, og dermed om du har et job, det bør du derfor bruge ressourcer på at finde ud af.
Men hvis du virkelig vil vide, hvordan fremtiden ser ud, så følg pengene og se, hvad investorer putter deres penge i. Innovative og ansvarlige virksomheder gør eksempelvis en del for at bekæmpe klimaudfordringerne, øge sikkerheden, forebygge eller helbrede mennesker. De skrider til handling, og det vil påvirke vores liv, fremtid og jobsituation.
Efterhånden som teknologien udvikler sig, vil det samtidig blive mere klart, at vores uddannelsessystemer ikke forbereder os på de muligheder, som den fjerde industrielle revolution byder på. For alle virksomheder vil groft sagt være afhængige af to faktorer: Mennesker og systemer. Så du skal sørge for at blive mere menneske end system.
Globalisering 4.0 – hvad betyder det for os?
I 2050 antager forskere, som eksempelvis Nick Bostrom (forfatter til Superintelligence: Path, Dangers, Strategies, red.), at computere og teknologi vil være klogere end mennesket, og der vil være ufattelig få jobs, som udelukkende mennesker kan udføre. For at følge med skal vi derfor ikke kun optimere vores IQ og vores emotionelle intelligens (EQ, red.), men nu også vores globale intelligens (GQ, red.) og digitale intelligens (DQ, red.), som tilsammen vil danne rammen for det globale niveau for digitale, sociale og faglige færdigheder, og dermed graden af dit personlige beredskab til fremtiden.
Allerede i dag findes der ingen jobs uden en grad af IT og teknologi i sig, men vi tilhører stadig et lineært samfund, hvor du forventes at passe ned i én af kasserne: Ledig eller ansat, fuldtid eller deltid, rask eller sygemeldt og offentlig ansat, privat ansat eller selvstændig. Fremtiden vil dog sprænge disse fastlåste rammer, og vi kommer til at se rigtig mange nye hybrider og nye måder at arbejde på samt mange nye måder at have det, man kan kalde et “job” på.
Kan du give et eksempel på, hvad du mener med nye måder at have et ”job” på?
Google og Facebook er designet af dem, som designede ”Disneyland”, og deres kontorer er derfor indrettet på en måde, hvor du aldrig behøver at forlade “dit job”. Du kan tage din hund med, svømme, træne, spise gratis mad serveret af verdens bedste kokke. Du kan få taget blodprøver, blive klippet, invitere din familie gratis på middag på ”kontoret” – og du kan bare “hæve“ en iPad, et nyt mobilbatteri, en oplader, en pc eller en mobiltelefon i en automat, som var det en sodavand. Helt gratis. Grunden til, at de forkæler deres medarbejdere i en sådan grad, er, at det er deres simpleste og mest magtfulde våben i kampen om talent. Over 150.000 arbejdspladser er lige nu ubesatte, fordi der ikke findes gode nok medarbejdere til stillingerne, og kampen vil fortsætte – og den vil ramme Danmark. De yngre generationer motiveres nemlig ikke af pensionsopsparing og titler, men af frihed, projekter og en behagelig livsstil.
Fortæl om de yngre generationer – herunder de professionelle job-hoppere – hvordan kommer de til at arbejde, og hvad skal arbejdsgiverne indstille sig på?
Generation Z – ”Zapperne” – er nok den generation, som har flest kælenavne. For alle kan blive enige om, at her er der virkelig en krævende og forkælet generation, som vil sætte deres helt unikke aftryk her i verden.
Personligt, føles det som var det i går, at jeg gik i Blockbuster for at leje film, og jeg prøver forgæves at fortælle mine børn, som netop er generation Z, at der var en tid før YouTube, Netflix, og internettet. Men de forstår ikke, at man skulle faxe eller sende dokumenter til underskrivning med posten, eller at vi skulle gå i butikker for at købe julegaver, og at man ikke kunne se hinanden, når man ringede – eller at vi ikke kunne ringe “gratis”. Vores børn oplever, at alt kan gøres online, og de oplever verden ekstremt hurtigt, praktisk og stort set uden ventetid.
Det vil præge dem og det, som de tror bliver muligt i fremtiden. For generation Z er åbne og forandringsparate, levende og nysgerrige, og de vil ændre på tingene. De er drevet af lyst og passion og kræver det også i deres job. De vil have mening fremfor managere og ønsker personlige projekter, hvor de kan se meningen med galskaben – og hvis de ikke kan få det, rejser de bare videre. Samtidig lytter de meget til deres venner, som ofte betyder mere for dem end deres familie. De skaber, og de skaber sig, men de evner også at tilpasse sig nye omgivelser i en fart og kan multitaske som ingen anden generation. For deres hjerne er anderledes end din og min, så tro endelig ikke du kan lede dem, som du er vant til at lede.
Hvordan kommer den globaliserede verden til at påvirke os her i Danmark?
Folk kan blive næsten små-aggressive, når talen falder på, at mennesker om få år vil være overflødige i en lang række job og i mange industrier. For det er så ufatteligt svært at tænke nyt med en gammel hjerne. Men ja, det sker, og vi kan ikke gemme os bag fagforeninger, idet arbejdet bliver grænseløst. For det digitale arbejde er jo grænseløst.
Vi får en grænseløs arbejdsstyrke bestående af mennesker, der lever uden nogen formel eller fastansættelse. Denne arbejdsform vil især tiltrække folk, der gerne selv vil bestemme, hvornår på døgnet de arbejder, og vil især egne sig for arkitekter, softwareingeniører, designere, lærere, konsulenter, designere og marketingfolk, introverte og B-mennesker, som ikke vil møde klokken 8. Og for dig som chef, betyder det, at du skal vænne dig til, at de ikke motiveres af fryns, titler eller frygt.
Under de omstændigheder, hvilke kompetencer bliver så de vigtigste?
Teknologi kan og vil nemlig automatisere mange jobs, og 87 procent af os bliver i et eller andet omfang ramt af fremtiden allerede om 3-5 år. IT kan og vil hjælpe dig til at træffe hurtigere og til tider mere korrekte beslutninger, men du vil nok ikke kunne overlade den kritiske tænkning til teknologien. Din fremtid vil derfor kræve af dig, at du kan tænke. Men den vil også kræve din sunde fornuft – for den har computere ikke, og dermed bliver kritisk tænkning en kompetence.
Kritisk tænkning omfatter dog også evnen til strategisk tænkning, men det er ikke noget, du bare trækker i en automat – det er en kompetence, du udvikler og en muskel, du træner, som indebærer, at du kan forestille dig, hvad der kan ske i fremtiden, og derefter anvender det på de nuværende omstændigheder.
Det kan umiddelbart lyde som en vanskelig øvelse, især hvis du er lidt fastlåst i forhold til, hvordan fremtiden ser ud, hvad du kan, og hvad du kan “blive til”, men med de rigtige teknikker kan enhver blive en bedre strategisk tænker. Prøv eksempelvis at snuse til spilteori – jeg er selv vildt inspireret af den legendariske Paul Milgrom, der vandt Nobelprisen i økonomi i 2008. Han er ekspert i ”auktionsdesign”, og det er matematik og økonomi på den virkelige sjove måde.
Vi ved også, at folk, der kan kombinere kunst og teknologi, gør en stor forskel, for det sikrer ofte, at der kan skabes originalt indhold. Tænk bare på Steve Jobs: Hvor var Apple i dag, hvis han ikke havde studeret kalligrafi? Groft sagt, gennem kalligrafien lærte Steve Jobs at tænke som en kunstner, og det blev den færdighed, der adskilte ham fra andre computergenier i Silicon Valley.
Dermed skal vi have mere STEAM: Science, Technology, Engineering, Art og Mathematics. Men ingen af kompetencerne er nyttige isoleret set. Det er graden og måden, du kombinerer dem på, der er afgørende. Det er er mindst ligeså vigtigt at tale om etik og vores moralske kompas, for det er den samlede samfundsmæssige og etiske forståelse, der gør det muligt for os at anvende teknologien med værdighed, visdom, perspektiv og behørig hensyntagen til andres sikkerhed og velbefindende.
Hvordan ruster vi os bedst?
Overheadprojektoren blev opfundet i 1930, og selv om jeg kun er 44, blev jeg undervist med sådan en i skolen. Jeg lærte også at skrive på skrivemaskine, og jeg fik min første e-mail, da jeg gik på min videregående uddannelse. Nu vinder robotter over os i skak. Skal vi lade den stå et øjeblik? Der er nok ikke så mange skoler, der bruger overheadprojektoren længere, men vi er ikke fulgt ret godt med i måden, hvorpå vi underviser, nætter og leder medarbejdere. Det er vitterlig ”old school”.
Den gode nyhed er, at vi i fremtiden ikke skal have lov af nogen. Du kan bare gå ud og skabe dig din succes, så at sige. Fremtiden kan ikke kontrolleres, og de mennesker du omgiver dig med og arbejder sammen med skal heller ikke kontrolleres, for det er jo ingen hemmelighed, at organisationer, der virkelig har succes med at udnytte deres kreative menneskers fantasi, ved, at man ikke kan bestille kreativitet, og at det ikke bare er noget, der flyder. Samfundet skal derfor skabe gode vækstbetingelser for at kreativitet blomstrer. For kreativitet, problemløsningsevner, forestillingsevne og samarbejdsevner er nogle af de vigtigste elementer for fremtidens arbejdsmarked. Vi har og får brug for mennesker, der kan tænke selvstændigt.
Hvad gør vi i en verden, hvor flere og flere bliver selvstændige – hvad skal vi være opmærksomme på?
Hver fjerde dansker drømmer om en markant anderledes tilværelse og en radikal ændring af tilværelsen, og rigtig mange drømmer også om at få mere medbestemmelse over, hvordan de bruger deres tid og liv. Derfor vil vi se et massivt opgør med funktionærmentaliteten de næste 5-10 år. Og dermed skal selvstændige være opmærksomme på, at de selv kan finde ud af balancen imellem at lære nyt og levere høj kvalitet samt at opbygge et netværk omkring dem, som en slags forsikring.
Hvad kommer til at være godt og mindre godt?
Verden forbliver spændende og dynamisk. Men om du kan følge med og ikke bliver fremtidens taber, handler i høj grad om, at du formår at lære at læse de tendenser, der rammer dit job og industri. Og hvorvidt du har modet til at handle på den viden, du får.
Fremtiden er midlertidig
I fremtiden bliver det kun endnu vigtigere, at virksomheder kan reagere og tilpasse sig hurtigt. Dermed kommer interim managers, vikarer og freelancere til at spille en vigtig rolle. For at vide mere om fremtidens arbejdsmarked så læs interviewet med Christian Hvashøj, hvor han giver sit bud på, hvordan virksomheder ruster sig til et fleksibelt arbejdsmarked.
