Interim ledere til de store familieformuer

Investeringerne bag de danske familieformuer varetages i stigende grad af investeringsselskaber, der ligner kapitalfonde. Familienavne som Lars Larsen, Danfoss og Bestseller-koncernen har hver især oprettet egne selskaber til at styre deres formuer.

Målet? At skabe vækst, udvikle virksomheder og samtidig sikre, at investeringerne gør en forskel – både økonomisk og socialt.

Men det er ikke kun traditionel økonomisk vækst, der er i fokus. Disse ’family offices’ opererer ofte med en bredere vision om at skabe langsigtede værdier.

Her kommer interim ledere ind i billedet. Med deres evne til hurtigt at forstå komplekse forretningsstrukturer og skabe målbare resultater inden for kort tid er de et perfekt match til disse selskaber, der kræver lige grad fleksibilitet og effektivitet.

Ligesom kapitalfondene har indset værdien af interim ledere på nøgleposter, forudser vi, at family offices i stigende grad vil drage nytte af disse dynamiske lederprofiler. Interim ledere kan skabe værdi fra første dag og sikre fremdrift i perioder, hvor strategiske forandringer eller ledelsesmæssige udfordringer kræver eksekvering uden forsinkelser.

Vidste du?

Vi har knap 5.000 interim managers, vi kan bringe i spil til din konkrete opgave. I løbet af få dage kan du have den helt rigtige direktør eller leder på plads i jobbet.

 

Følg Nextt Management på Linkedin og hold dig opdateret med nye spændende interim opgaver og indsigter fra markedet