Highlights fra Lissabon

 

Vi har netop været i Lissabon for at mødes med vores mange partnere i det globale interim-netværk, Senior Management Worldwide (SMW). Der var flere nyheder fra den internationale front.

Første nyhed er, at vores interim-netværk er udvidet med to nye interim-virksomheder – fra Brasilien og Afrika. Nu er vi således repræsenteret med 27 interim-virksomheder i Europa, USA, Asien, Mellemøsten, Australien og Afrika.

Interim-netværkets størrelse og den stærke globale tilstedeværelse er en stor fordel for alle virksomheder, der handler og interagerer uden for deres hjemmemarked.

Og i forlængelse heraf …. Vi er på trapperne med en anden nyhed.

En af verdens største investeringsvirksomheder er på vej med en global rammeaftale med SMW, hvor vi i netværket skal bistå alle deres portefølje-selskaber med interim-løsninger.

”Når man har arbejdet med interim management i snart 20 år og har oplevet, hvordan en interim-løsning strategisk kan være det helt rigtige værktøj til enhver CxO-position, er det fantastisk at opleve, hvordan de store internationale aktører også ser værdien af interim management og ikke mindst værdien i en større, samlende rammeaftale”, siger Christian Hvashøj Schaarup.

Udsyn og udvikling

Udover de store nyheder tilfører interim-netværket noget helt grundlæggende til os som dansk partner. Det giver os masser af viden, best practice og konkrete erfaringer fra hele verdenen. Udsynet ud er en vigtig del i at udvikle os og vores virksomhed. 

Vi mødes to gange om året – altid fysisk og altid over to-tre dage, hvor vi prioriterer at dele ny viden, diskutere og brainstorme på nye trends og udviklinger og udbygge vores relationer. Og det virker, for antallet af cross-border løsninger stiger.

Alene hos os i Nextt Management har vi haft fem cross-border opgaver i 2023 – og inden for SMW har antallet af internationale opgaver netop været all-time-high. Så vores interim-netværk virker og giver god værdi til alle, der er med ombord.

 

Nextt Management er specialister i Interim Management og har i 20 år hjulpet danske og internationale virksomheder med professionelle, erfarne interim-ledere, der fra første dag kan gøre en forskel i jobbet og levere de ønskede resultater. Vi træffes på tlf. 43 33 27 80, hvis du vil vide mere om interim-ledelse – og hvordan vi inden for maksimalt 10 dage kan sikre dig og din virksomhed den helt rigtige interim-leder.

Newsletter