Et særligt fokus – for kapitalfonde, SMV’ere og generationsskifter

Alle virksomheder kan have stor gavn af en interim manager, fordi du her får adgang til erfaringen og de helt rigtige kompetencer til at løse opgaven samt skabe og lede forandringer.

I senere tid har vi fået mange henvendelser fra især tre grupper af virksomheder – kapitalfonde, SMV’erne og virksomheder, der står over for et generationsskifte.

Læs med her – og lær, hvorfor det er interessant og relevant:

For kapitalfondene

Flere af vores kunder er kapitalfonde, der ejer en portefølje af virksomheder. For kapitalfondene giver det god mening at knytte en interim-udbyder til sig. Måske har de ikke behovet nu, men pludselig kan der opstå nye ledelsesmæssige behov eller brug for forandringer, der kræver hurtig justering på ledelsesposter.

Med en portefølje af virksomheder og kapitalfondenes stærke fokus på resultater og præstationer er den hurtige, effektive adgang til de helt rigtige interim managers meget essentielt. Det, der skiller fårene fra bukkene. Det, der sikrer den bedste bundlinje. Virksomheden mister ikke momentum eller territorium, men bevarer fokus og fremdrift.

For SMV’erne 

For de små og mellemstore virksomheder – SMV’erne – er det oplagt at tilknytte interim managers.

En interim manager kan tiltræde hurtigt og udfylde ledelsesroller midlertidigt – uden de langsigtede forpligtelser ved en fastansættelse. Dette er især værdifuldt ved pludseligt fravær, sygdom, barsel, eller når en stilling er akut ledig.

Samtidig får man adgangen til den høje grad af specialisering og erfaring, der er afgørende ved omstruktureringer, turn-arounds, krisesituationer eller projekter som implementering af nye systemer.

En interim manager er vant til at arbejde under pres og kan hurtigt implementere nødvendige ændringer og forbedringer f.eks. bringe nye ideer og perspektiver til virksomheden. Dette kan være en fordel i situationer med hurtige markedsskift, digital transformation, behov for effektiviseringer mm. 

Virksomheder, der står over for et generationsskifte

En interim manager er også relevant for virksomheder, der står over for et generationsskifte. Man får:

  • En erfaren leder, som kan sikre en smidig overgang og bevare effektivitet og kontinuiteten i virksomhedens drift. Alt imens har den nye generation ro og overskud til at finde sin plads i virksomheden
  • En fleksibel direktør eller leder, der kan tilpasse sig virksomhedens specifikke behov i overgangsperioden – fra strategisk rådgivning til håndtering af daglige, operationelle opgaver
  • En leder, der bringer nye perspektiver og specialiseret viden, som kan være gavnlig i forbindelse med implementering af nye strategier og optimering af processer
  • En sikker hånd, hvor man undgår risici og omkostninger forbundet med fejlrekruttering og langvarige ansættelsesprocesser. Man betaler kun for den periode, hvor virksomheden har brug for den midlertidige ledelse


Et samarbejde med Nextt Management

Kan du genkende nogle af disse forhold – enten som en af de nævnte virksomheder eller måske med en hel anden problematik – er vi klar til at hjælpe dig.

Fordelene er mange – bl.a. at du bevarer fokus på drift, effektivitet og udvikling og undgår at miste momentum og misse muligheder i markedet.

Vores styrke ligger i vores knap 5.000 aktive kandidater, der alle har stærke ledelseskompetencer, specialiseret viden og mange års erfaring. Og der går som regel kun få dage fra første brief til vi identificerer den rigtige kandidat, der er klar til at starte i jobbet.

Vi gør en dyd ud af at udvælge og kvalificere den helt rigtige kandidat i første hug. En interim manager, der passer ind i virksomheden og kan levere resultater fra dag ét.

Du er velkommen til at kontakte os – også blot for at høre mere om interim management. Vi er klar på tlf. 43 33 27 80 eller på nextt@nextt.dk.

Newsletter