Vi går gerne interim-vejen igen. Den effektivitet og hastighed, der ligger implicit i interim-løsningen, har gjort en meget stor forskel for vores organisation og vores medarbejdere.
Transformation og ny strategi – Interim CEO
Kunde: Aller media A/S
STILLING: INTERIM CEO TIL DATTERSELSKABET, OTW
OPGAVE: TRANSFORMATION OG NY STRATEGI
VARIGHED: 4 MÅNEDER
Udfordring
I Aller Media har vi content-bureauet OTW, der udarbejder content, strategi og kampagner for en lang række virksomheder. Det er en organisation med 35 medarbejdere. Vi stod pludselig med et akut ledelsesmæssigt problem, da vores CEO valgte at fratræde.
Vejen frem
Vi skulle have en løsning på plads – og gerne meget hurtigt.
Instinktivt tænkte vi ’interim’. Det var den hurtigste vej til at få besat stillingen med en erfaren, kompetent ledelsesprofil, der øjeblikkeligt kunne levere. Vi havde brug for én, der akut kunne varetage opgaven med at lede og motivere medarbejderne og samtidig udarbejde en ny strategi, der kunne igangsætte en transformation af OTW.
Vi mødtes med Christian fra Nextt Management og gav ham et opgaven med at finde vores interim CEO, så vi kunne få ro på posterne og en leder, der kunne drive både medarbejdere og forandringsprocessen.
”14 dage skal vi bruge”, sagde Christian. ”Så har vi den helt rigtige CEO klar”. Det var svært at tro på. Vi bliver kort efter præsenteret for to kandidater, der begge har meget stærke profiler, og som begge ville kunne løfte opgaven.
Der var et særligt godt match med den ene kandidat, som vi ansatte på en fire måneders interim-kontrakt. Mindre end 14 dage tog det …
Resultater
Vores kandidat har fra allerførste dag taget opgaven til sig og på sig. Han var virkelig godt briefet på opgaven, kom med masser af konkrete erfaringer og værktøjer og havde en intuitiv god forståelse for de sociale ledelseskompetencer, der også var brug for.
Vores kandidat har udfyldt rollen og påtaget sig ansvaret – og i dag er vi langt med at udarbejde vores nye strategi.
Interim igen
Vi går gerne interim-vejen igen. Den effektivitet og hastighed, der ligger implicit i interim-løsningen, har gjort en meget stor forskel for vores organisation og vores medarbejdere. Samtidig har der været stor gennemsigtighed i processen, hvilket også skaber troværdig og tillid til Nextt som partner på denne opgave og lignende opgaver.
Fordele ved Nextt
- God sparringspartner – udfordrede os ift. vores egne tanker, tidshorisont og kandidatvalg
- Stærkt, aktivt netværk med ca. 4.000 ledelsesprofiler
- Høj kvalitet i kandidaterne
- Velforberedt og grundig
- Lyttende og meget god forståelse for vores behov og udfordringer
Om OTW
OTW – Off the Wall – er et af bureauerne hos Aller Media. Igennem tre årtier har OTW hjulpet virksomheder med at levere godt content – skabe stærke fortællinger, fængende koncepter og kreative kampagner.