Midlertidig chef fik styr på tropperne

Hos Plastmo havde topchef Karsten Due været på jagt efter en adm. direktør til et af sine selskaber. Den slags tager tid. Og havde han valgt samme model i virksomhedens nyindkøbte selskab i Norge, kunne det have fået konsekvenser, inden den ny leder var kommet på plads.Sådan gik det heldigvis ikke. For en midlertidig chef kom til og fik styr på tropperne.”Jeg var oprigtig nervøs for virksomheden, da situationen var både kaotisk og kritisk. Der var ingen tid at spilde. Og derfor valgte jeg at gå efter en interim leder. Vi havde brug for akut krisestyring, og jeg håbede sådan set bare, at personen jeg fik ind til at løse opgaven klarede sig igennem perioden. Det gjorde han – og til ug med kryds og slange,” siger Karsten Due.

Men hvordan han griber opgaven an, når han står med tomme chefstole, kommer helt an på situationen og arten af jobbet. I tilfældet med Plastmo-virksomheden i Norge var det her-og-nu ledelse, der var brug for. Andre gange kan behovet være at sikre den løbende drift i en afgrænset periode. Og i atter andre tilfælde kan fokus være på at få strategiske input udefra.

”I min verden er der vide grænser for, hvad man kan bruge en interim manager til. Det vigtige er, at opgaven er specifik og klart defineret, hvorimod ledelsesniveauet ikke er så afgørende. Jeg kan godt forestille mig at bruge en interim også på en topleder-post, hvis kriteriet alene er, at virksomheden skal drives videre. Til gengæld vil det ikke gå med en midlertidig direktør, hvis kravet er, at han skal kende markedet og kunderne rigtig godt,” lyder det fra Karsten Due.

Til jobbet i Norge lød den specifikke opgave altså på at håndtere den krise, virksomheden var i. Sagen var, at Plastmo havde købt et lille norsk selskab i branchen med otte ansatte, og hvor overgangen var lidt problematisk. Derfor var der brug for at få en mand ind, som havde lang erfaring med at håndtere vanskelige situationer.

”For os handlede det om at få skabt ro i organisationen. Vi fik en interim på godt 60 år, som selv havde haft en virksomhed. Det primære var, at han talte samme ’sprog’, som den tidligere ejer, og det gjorde han rigtig godt,” fortæller direktøren.

Giver tid til at finde den permanente løsning

Fra samme sekund Karsten Due havde kontaktet Nextt Management – som han valgte på baggrund af anbefalinger – gik der kun fire uger, inden Plastmo havde interim manageren på plads i Norge.

”Det gik virkelig hurtigt med at finde den helt rigtige, og jeg kan ikke rose Torben Hvashøj nok. Det kom meget bag på mig, hvor gode kandidater, han kom op med, og hvor hurtigt det gik. Hele processen er kørt lige efter bogen,” siger direktøren.

Den permanente leder får han til gengæld nu tid til at vente på, hvilket han da også fremhæver som en af de store fordele ved at gå interim-vejen.

”Nogle vil måske sige, at jeg bare selv kan tage over, når vi i en periode mangler en chef. Men ingen ved, hvor lang tid det tager. Så det at få en mand, man kan sætte ind midlertidigt og kommunikere med fra dag ét, er helt fantastisk. Ham vi har fået i Norge er fuldstændig klar over, hvad opgaven er. Hans fokus er her og nu og ikke på alt muligt, der skal ske ud over det halve år, han er ansat til,” understreger Karsten Due.

Fakta om Plastmo

Plastmo blev grundlagt i Ringsted i 1958 og er i dag markedsleder i Danmark inden for tagrender og lette tagløsninger.Plastmo markedsfører et bredt produktsortiment inden for vandhåndtering og udemiljø. Virksomhedens aktiviteter drives fra to lokationer i henholdsvis Danmark og Norge. Plastmo producerer, sælger og distribuerer sine løsninger til trælaster og byggemarkeder i Norden og Østeuropa.Plastmo ejes af det tyske familieejede selskab ACO. ACO koncernen har en omsætning på 5,8 mia DKK (2017) og beskæftiger cirka 5.000 mennesker i hele verden.

Om Nextt

Med stort kendskab og mange års succesfuld erfaring med at løse udfordringer i dansk erhvervsliv, er vi godt klædt på til at indgå i en konstruktiv dialog om løsning af opgaverne.

Vi sikrer, at vore kunder får den bedste løsning inden for den kortest mulige tid.

Skal vi ringe dig op til en fortrolig snak

Udfyld din kontaktinformation og vi ringer dig op til en fortrolig snak
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Kontakt os for yderligere information

Torben Hvashøj

Direktør & Partner

Mobil +45 5130 2530

Mail thp@nextt.dk

Ravnsøvej 52, 1. DK-8240 Risskov

Dampfærgevej 27, 5. sal, DK-2100 København Ø

Telefon +45 4333 2780

Mail nextt@nextt.dk

Opstartsmøde indenfor 24 timer
Vi leverer mere end du kan forvente
Kompetence og erfaring siden 2003
Internationalt partnerskab
Rette leder på plads indenfor 10 dage