Treasury Manager til nøglerolle i førende logistikselskab
Til fastansættelse
Lokation: Brøndby
Vi søger en Treasury Manager til vores kunde, Link Logistics – et selskab, der befinder sig i en spændende vækstfase på et marked præget af konstant udvikling og krav fra både kunder og leverandører. Denne nøglerolle kræver en strategisk tilgang og dyb indsigt i treasury, da du vil være ansvarlig for at etablere og implementere en solid treasury-strategi, der understøtter Link Logistics’ finansielle mål.
Som Treasury Manager bliver du en central sparringspartner for CFO og får ansvar for at udvikle, vedligeholde og optimere cashflow-modeller, likviditetsstyring og finansielle forecasts. Med fokus på både kortsigtet og langsigtet finansiel robusthed, vil du være med til at sikre en effektiv likviditetsstyring, der skaber modstandsdygtighed og fremtidssikring i en omskiftelig industri. Rollen kræver en kombination af strategisk overblik og hands-on eksekvering, især når det kommer til implementering af treasury-tiltag og -initiativer.
Link Logistics opererer internationalt, og det bliver din opgave at overvåge og styre valutaeksponering og tilhørende risici på tværs af landegrænser. Med stor selvstændighed får du mulighed for at samarbejde tæt med CFO og andre nøglefunktioner i organisationen for at realisere de finansielle mål. Du vil få en bred kontaktflade og vil være i tæt dialog med specialister og ledere i hele organisationen.
Reference:
Stillingen refererer til CFO Brian Petersen og du vil få et tæt samarbejde med ham om at drive de finansielle strategier.
Kompetenceprofil
Personlige kompetencer:
- Hurtig til at sætte sig ind i komplekse problemstillinger og situationer
- Evne til at samarbejde på tværs af forretningsenheder og landegrænser
- Skarp analytisk sans og struktureret tilgang, især i arbejdet med finansielle data
- Høj etisk standard og stærk integritet
- Stærke forhandlingsevner og evne til at opbygge relationer med interessenter
- Tydelige kommunikationsevner på både dansk og engelsk, både mundtligt og skriftligt
- Evne til at kommunikere klart med specialister inden for finans og på topledelsesniveau
Faglige kompetencer:
- Erfaring med treasury management, herunder kapitalstruktur, låntagning og refinansiering
- Indgående viden om likviditetsstyring, finansiering og valutarisici
- Evne til at vurdere og rapportere på finansiel status samt fremtidige risici
- Kendskab til treasury management systemer (TMS) og værktøjer til likviditetsstyring
Baggrund
Du har erfaring med treasury management og har enten tidligere haft ansvaret for området eller er klar til at tage det næste skridt og få ansvaret i en strategisk rolle. Du har en solid baggrund i mellemstore eller store økonomifunktioner eller måske en baggrund som revisor. Ideelt set har du tidligere haft ansættelse i en P/E ejet virksomhed
Ansøgning og proces
Hvis du ønsker at vide lidt mere om rollen, få en uformel dialog eller har spørgsmål til jobbet er du velkommen til at kontakte Kresten Johansen, Partner Nextt Management, på email kj@nextt.dk eller tlf. 81614046.
Ansøg hurtigst muligt ved at følge linket til højre i menuen. Vi indkalder løbende til en dialog omkring jobbet.