Interim Head of Sales til internationalt Consumer-Health selskab

Denmark

Fastansættelse

Interim Head of Sales til internationalt Consumer-Health selskab – Danmark 

Målet er permanent ansættelse og evt. optionsprogram for rette kandidat.

 

Vores kunde er et innovativt selskab der opererer globalt inden for en branche i stor vækst. Selskabet sælger primært egne produkter og sekundært forhandler af andres produkter. Selskabet har ejerskab over fuld værdikæde for egne produkter; udvikling – produktion – logistik – lager – marketing og salg. Årlig omsætning i niveauet 80-100 mio. DKK og et samlet antal medarbejdere på ca. 70 personer fordelt på 3 kontinenter.

Virksomheden blev stiftet i 00’erne og har gennem årene bygget en stærk pipeline af produkter der sælges via forskellige kanaler og med et 50/50 split mellem online og offline. Selskabet har egne webshops og et salgsteam der sikrer salg via andre webshops, partneraftaler og fysiske butikker. De globale muligheder er store og virksomheden ønsker nu en vækst, professionalisering og et niveauskifte af salgsorganisationen for at indfri potentialet.

Selskabet opererer i en meget flad organisering og med en høj grad af entreprenørskab. Ud over det kommercielle ansvar vil den nye Head og Sales også indgå i et tæt samarbejde og referere til CEO/ejer.

Salgsorganisationen tæller ca. 15 personer pt. men det forventes at den udbygges markant.

For en succesfuld eksekvering af opgaven ses følgende kriterier:

  • Vækst i salg i 2021 på minimum 30%
  • Etablering af nye relevante salgskanaler og en strategi for eksekvering af disse
  • Stor del af salget drives digitalt
  • Stærkt ledelsesansvar for salgsteamet på 4 globale lokationer

Hovedansvar og arbejdsopgaver:

  • Sikre en markant salgsvækst af virksomhedens produkter globalt
  • Sælge og lukke større aftaler med vigtige kunder selv
  • Opbygge en multichannel afsætningsplatform for virksomheden
  • Opbygge en digital lead og salgsmotor
  • Opbygge en stærk salgsorganisation
  • Indgå i et uformelt og tæt teamsamarbejde med resten af organisationen.
  • Være en tæt og fortrolig sparringspartner med virksomhedens CEO.

Geografisk udgangspunkt for Head of Sales kan være hele Danmark, dog forventes en tilstedeværelse på selskabets adresse i Jylland.

 

Hvis opgaven ikke har din interesse eller ligger uden for dit kompetencefelt er du meget velkommen til at dele den til andre potentielle kandidater i dit eget erhvervsnetværk.

Henvendelse vedr. opgaven i øvrigt skal ske til Partner Kresten Johansen på kj@nextt.dk eller +45 8161 4046