Vi må indse: Det ér svært at forstå

Interim ledelse kræver ofte en vis forklaring. For hvad er interim ledelse egentlig? Og hvis virksomhederne skal tænke det ind som et alternativ til konsulenter eller traditionel rekruttering, kræver det, at de præcis forstår, hvad interim ledelse kan.  

Interim ledelse kræver sin forklaring. Mindre i dag end for 20 år siden, så vi er kommet et stykke vej. Men der er stadig plads til forbedring.

Spoler vi tiden tilbage til starten af det nye årtusindeskifte, var stifter af Nextt Management, Torben Hvashøj, ansat i konsulentbranchen. Dengang var interim ledelse virkelig i sin spæde start. I reolen stod ringbindet med fem CV’ere på mulige interim ledere. That’s it!

Det var startskuddet. Herfra gik Torben i gang med at opbygge en bæredygtig, transparent forretningsmodel og ikke mindst at identificere og kvalificere mulige tunge erhvervsprofiler, der ville gøre sig godt som interim ledere.

Ét var etableringen og udbygning af en seriøs portefølje af interim ledere. Noget andet var virksomhedernes manglende kendskab til interim ledelse. I løbet af virksomhedens første 1-2 år blev al tiden brugt på at informere og uddanne virksomhederne – til at se mulighederne med interim ledelse.

”Stort set ingen kendte til interim ledelse – medmindre man havde arbejdet i udlandet eller været en del af en international koncern. Så var der en chance for, at man kendte til fænomenet og vidste lidt mere om, hvad interim ledere egentlig kunne. I udlandet var de nemlig noget længere fremme”, siger Christian Hvashøj Schaarup. 

Vestas så værdien

Pludselig var der et gennembrud – efter flere års hårdt arbejde med igen-og-igen at fortælle virksomhederne om de mange fordele ved at benytte en interim leder.

”Vestas skulle bruge 4-5 meget ’tunge’ ledelsesprofiler, og vi leverede varen. Det blev startskuddet til et mangeårigt samarbejde med Vestas – og dermed også en officiel blåstempling af interim ledelse. Nu oplevede vi, at der var hul igennem til flere virksomheder og flere opgaver”.

I starten var det primært produktionsvirksomhederne, som tog interim lederne ind, men i dag er det alle typer virksomheder. 

Hurtigt end hurtigt

Hvad var den primære årsag til, at vi er lykkes med at skabe et marked for interim ledere i Danmark?

HASTIGHED har været – og er stadig – en af de altafgørende faktorer for at vælge en interim leder til jobbet. At den helt rigtige kandidat kan findes, bringes i spil og starte i jobbet i løbet af få dage. Det er den ubetinget største fordel.

”At kunne honorere kravet om hastighed er kun muligt, fordi vi har haft fokus på at opbygge en betydelig portefølje af dygtige erhvervsledere, der med stor viden og mange års erfaring kan gøre en forskel i jobbet som interim leder fra allerførste dag. I dag har vi oparbejdet en portefølje på ca. 5.000 aktive interim ledere, der hver kommer med deres spidskompetencer og unikke færdigheder”.

 

Følg Nextt Management på Linkedin og hold dig opdateret med nye spændende interim opgaver og indsigter fra markedet