Interim Management bygger på gensidig tillid

Interim Management er en tillidssag. Med et minimum af formaliteter og forpligtelser for jer, kan Nextt Management hurtigt og effektivt have en erfaren interim manager på plads i jeres virksomhed. Den gensidige tillid, vores dybt forankrede forståelse af jeres forretningsudfordringer, samt vores transparente aftalegrundlag er hjørnestenen i vores tilgang. Vores interim managers er erfarne ledere med vilje og evne til at træde ind i stillingen og løse den konkrete udfordring, tage ansvar, gennemføre forandringer og skabe resultater.

En høj grad af fleksibilitet

I kombination giver det jer mulighed for hurtig behovsafdækning, en god og hurtig proces, tiltrædelse af den rigtige person i stillingen, og en løsning på jeres umiddelbare udfordringer, alt foretaget på et fleksibelt grundlag, der også sikrer jer fremadrettet.

Interim Management kan være en fordel for både små og store virksomheder, da det dels er omkostningseffektivt, præstationsorienteret og udmærker sig ved en høj grad af fleksibilitet.

Hvad betyder Interim Management?

Fordelene ved Interim Management

Der er mange fordele ved at have en interim manager ansat.
Vigtigst af alt er, at interim managerens succes afhænger af, om opgaven bliver løst tilfredsstillende. Det er her fokus ligger. Du har en opgave, der skal løses succesfuldt, og det er slutmålet for Nextt Management og for interim manageren. Ingen andre dikkedarer.
Derudover er både behovsafdækning, ansættelsesproces og tiltrædelse væsentlig hurtigere, end ved traditionel rekruttering – og væsentlig mere omkostningseffektiv.

Når du har en interim manager ansat, giver det dig mange muligheder for fleksibilitet i ansættelsesforholdet, herunder en eventuel forlængelse, eller fuld åbenhed om efterfølgende rekruttering eller fastansættelse af kandidaten, hvis det ønskes.

Læs mere om hvorfor Interim Management kan være en god løsning for dig.

Hvor kan en interim leder gøre en forskel?

Mange virksomheder har fokus på tilpasning, samtidig med at der effektiviseres og udvikles for at kunne imødekomme en voksende konkurrence fra et globalt marked, hvor kunderne kræver mere og mere og søger større indflydelse.

Denne udfordring stiller store krav til virksomhedens ressourceledelse – både strategisk og operationelt.

At kunne håndtere en uventet forretningsmulighed, at gennemføre nye projekter, at styre forandringsprojekter og udfylde et ledelsestomrum kan være af afgørende betydning, for at nå de resultater, man ønsker. En interim manager er i særlig høj grad handlingsorienteret og udførende i sit lederskab, og sikrer dermed eksekvering og fremdrift.

Det er i disse situationer, vores nøje udvalgte og prækvalificerede interim managere kan være med til at gøre en afgørende forskel for forretningen.

Hvilke opgaver kan en interim manager løse?

En interim manager ansættes målrettet til den opgave, du ønsker løst. Der findes ingen begrænsning for typer af ledelsesopgaver, en interim manager kan løse. Rekrutteringen vil kun afhænge af, hvilke udfordringer din virksomhed står med.

Vi løser typisk ledelsesopgaver indenfor:

  • Forandringsledelse/Change Management
  • Vækstledelse
  • Kriseledelse
  • Midlertidig ledelse
  • Projektledelse
  • Specielle projekter

Står din virksomhed overfor en konkret opgave, hvor der med fordel kan indsættes en ledelseskapacitet, så kontakt os, og lad os sammen afdække mulighederne.

Interim Management via Nextt Management

Hastighed > Fleksibilitet > Kvalitet

Nextt Management forstår, at tid kan være en afgørende faktor, når du mangler en nøgleperson i din virksomhed. Derfor garanteres du, at Nextt Management kan have den rette kandidat på plads i din virksomhed indenfor max 10 hverdage.

Vores proces er hurtig og effektiv, vores aftalegrundlag fleksibelt, og det er vores ekspertise at forstå din forretning og jeres udfordring – fordi det er nøglen til at vælge den bedste kandidat.

Som kunde hos Nextt Management, garanteres du følgende:

  • Indenfor 24 timer stiller Nextt Management en erfaren Partner til rådighed, til afholdelse af et afklarende møde om opgavens indhold
  • På max 10 arbejdsdage kan du have den rette interim manager på plads i din virksomhed
  • Nextt Management yder sin service til en gennemskuelig og konkurrencedygtig pris
  • Alle opgaver hos Nextt Management behandles fortroligt
  • Nextt Management yder 30 dages tilfredshedsgaranti

Internationalt interim samarbejde

Nextt Management samarbejder med førende internationale Interim Management virksomheder. Det giver unikke muligheder for at være operationsdygtige langt ud over landets grænser, og mulighed for at trække på mangeårig erfaring og professionelle kompetencer hos samarbejdspartnerne i SeniorManagementWorldwide.

Står din virksomhed med en konkret udfordring, så kontakt os. Vi tilbyder altid et uforpligtende møde, hvor vi drøfter mulighederne for Interim Management i din virksomhed. Kontakt os her:

Udvalgte cases

Om Nextt

Med stort kendskab til området og mange års succesfuld erfaring i at løse udfordringer i dansk erhvervsliv, er vi godt klædt på til at indgå i konstruktiv dialog om løsning af opgaverne.

Vi sikrer, at vore kunder får den bedste løsning indenfor den kortest mulige tid.

Sign-up til nyhedsbrev

Mød vores internationale samarbejdspartner her: