Investor/ Ejerleder til dynamisk handels- og produktionsvirksomhed

Sjælland

MBI case

Investor/ Ejerleder til dynamisk handels- og produktionsvirksomhed

Placering på Sjælland og med egen produktion i Polen

 

Dette er en management-buy-in case, hvor Nextt Management leder efter en kandidat med interesse for at investere i, og være ejerleder for virksomheden og dens vækstmuligheder. Virksomheden producerer forskellige produkter i tekstil og pvc materiale, der bruges i et bredt felt af forskellige industrier og virksomheder. Virksomheden har en meget stærk markedsposition i nogle udvalgte brancher, hvor produkterne er sikkerhedsgodkendt og certificeret.

Nextt Management udbyder denne mulighed i tæt samarbejde med en strategisk M&A partner.

 

Forudsætninger for den rette profil

  • Erfaring med international handel og produktion.
  • Lyst og evner indenfor salg, produktudvikling, leverandør dialoger og ledelse af mindre virksomhed.
  • Erfaring med salg til kunder i både privat og offentligt regi, og med at vækste både nationalt og internationalt.
  • Har et kapitalberedskab i niveauet 15-20 mio kr. til 100% overtagelse af virksomheden, inclusive salgsselskab, produktionsselskab og bygninger og maskiner. Bygninger, produktion og aktiver i Polen er vurderet til ca. 8 millioner.

Virksomheden

Gennem de seneste 25 år har virksomheden opbygget en rigtig god kundeportefølje, og har et stærkt brand i branchen. Der leveres produkter med høj kvalitet, der produceres på egen lokation i Polen, og virksomheden leverer dermed en stor del af værdikæden fra produktudvikling og design til produktion og logistik.

Kunderne

Der leveres primært til store kunder i privat og offentligt regi. Det er en meget stabil kundebase med lang historik. Der er en god spredning på forskellige brancher, ligesom der er et stort potentiale for at øge kundeantal i både DK og Europa.

Organisation

Virksomheden har i dag 14 ansatte. På produktions sitet i Polen er der 12 medarbejdere incl. den lokale ledelse, og i DK er 2 fuldtidsansatte (inkl. ejerlederen) der håndterer salg, sourcing, produktudvikling o.s.v.

Regnskab og finansielle nøgletal

De seneste 3 år er der leveret et gennemsnitlig EBITDA på ca 2 mio kr.

Resultatet for 2021 forventes i samme niveau. Øvrige finansielle nøgletal og viden om virksomheden / ejerne modtages ved underskrift på NDA i forbindelse med efterfølgende dialoger.

Kontakt

Hvis du har lyst til at vide mere om denne mulighed så kontakt os til en fortrolig dialog via linket APPLY HERE herunder eller i kolonnen til højre.

Henvendelse vedr. opgaven i øvrigt skal ske til Partner Christian Hvashøj på chs@nextt.dk

Hvis denne investeringscase ikke har din interesse eller ligger uden for dit kompetencefelt er du meget velkommen til at dele den til andre potentielle kandidater i dit eget erhvervsnetværk.