Interim Business Controller – Produktionsvirksomhed i global koncern

Østlige Jylland

4-6 måneder

Interim Business Controller til Produktionsvirksomhed i global koncern

4 – 6 mdr. Østlige Jylland

Virksomheden er et datterselskab i en global koncern med knap 20.000 ansatte. Den nuværende økonomichef ønsker fokus på optimering af en lang række processer, procedurer og effektiviseringer indenfor bl.a. finans og rapportering. 

Du får som Interim BC, opgaven med at eksekvere daglig controlling, særligt omkring månedsluk, og resten af tiden optimere, undersøge og automatisere de mange processer, analyser, dataudtræk m.m. der trænger til et eftersyn. 

Den nuværende BC er på vej til andet job og der er sat en rekrutteringsproces i gang for en permanent ansættelse. Økonomichefen ønsker en Interim ressource ind, så der ikke mistes momentum, at der sikres en god overdragelse af opgaver og at der investeres i at få færdiggjort processer, automatisering m.m. så fremtidens opgaver kan løses enklere og hurtigere. 

Virksomheden har en meget flad og uformel organisationsstruktur. Du refererer til økonomichefen og har en stor berøringsflade med resten af dine kolleger i virksomheden. 

Dine hovedopgaver: 

  • Selvstændigt men i samarbejde med økonomichef at sikre kvaliteten i månedslukninger, afvigelsesforklaringer, rapporteringer, forecast o.s.v. 
  • Drifte, vedligeholde og optimere diverse analyser, rapporter, KPI strukturer og kontroller. En stor del foregår via Excel. 
  • Kvalitetssikre data i økonomirapportering 
  • Evaluere processer samt undersøge og effektuere data forbedringer med særligt fokus på Dynamics Axapta 2009 der er virksomhedens ERP system 
  • Være økonomichefens ”wingman/woman” på økonomiområdet og være virksomhedens projektleder ift. til ønsker til eksterne IT konsulenter 
  • At holde mange bolde i luften og prioritere disse så der opnås størst mulig effekt af proces optimeringer m.m. 

Kontakt:

Henvendelse vedr. opgaven i øvrigt skal ske til Partner Kresten Johansen kj@nextt.dk eller +45 81 61 40 46.

Hvis opgaven ikke har din interesse eller ligger uden for dit kompetencefelt er du meget velkommen til at dele den med andre potentielle kandidater i dit eget erhvervsnetværk.