COO med brancheerfaring og skarpt blik for vækst og optimering

Sjælland

Fastansættelse

COO med brancheerfaring og skarpt blik for vækst og optimering

Dette job er til fastansættelse


Vil du stå i spidsen for både projekter og vækst inden for infrastruktur?

Vores kunde er midt i en ambitiøs udvikling som entreprenør på forskellige infrastruktur projekter, og har et solidt ejerskab der understøtter vækstrejsen. Med en omsætning på 100+ mio. og en solid platform i både Danmark og Tyskland, søger vi nu en COO, der kan tage ansvaret for den danske drift – og samtidig være en drivende kraft i den videre vækst, særligt inden for fjernvarme- og elforsyningsprojekter.

Så du typen, der ser tal som muligheder og optimering som en sport? Har du erfaring fra forsyningsbranchen og lyst til at være med til at forme fremtidens infrastruktur i Danmark og Tyskland? Så er dette noget for dig.

Der er tale om en vækstvirksomhed med base i Danmark og aktiviteter i Tyskland, der står midt i en ekspansiv rejse inden for fjernvarme og elforsyning. Teamet er højt specialiseret og drevet af en fælles ambition: Vi skal fremad – og vi skal gøre det smartere end alle andre.

Vores kunde leder efter en COO, der ikke bare kan drive den daglige drift, men som også har modet og evnerne til at udfordre status quo og spotte nye forretningsmuligheder. Du bliver en nøgleperson i en organisation, hvor beslutningsvejene er korte, teknologien er egenudviklet og optimeres løbende – og hvor man ikke er bange for at tage kampen op med de store spillere i branchen.

I tæt samarbejde med CEO skal COO sikre at ambitionerne indfries, og for den rette tilbydes et attraktivt økonomisk medejerskab.

Rollen – Kommerciel tæft møder operationel styrke

Stillingen kombinerer overordnet ansvar for den daglige drift med en tydelig kommerciel rolle. Du får en stor indflydelse på hele virksomhedens vækst og udvikling, og får rette mandat til dette. Det kommer med en forventning om at sikre høj eksekveringskraft i projekterne og samtidig spotte muligheder og bringe nye forretninger i hus.

Du får stor handlefrihed og forventes at kunne agere proaktivt – både i marken og i mødelokalet. 

Dine ansvarsområder

  • Ledelse af mellemleder og drift teams – med både hjerte og retning
  • Sikre fremdrift og kvalitet på danske projekter – særligt inden for fjernvarme og el.
  • Kommerciel udvikling og deltagelse i netværk og salgsarbejde.
  • Tilbudsberegning, projektøkonomi og ressourcestyring.
  • Dialog med kunder og myndigheder – fra tilladelse til aflevering.
  • Tæt samarbejde med produktion, økonomi og ledelse. 

Din profil

  • Du har en solid faglig baggrund fra fx fjernvarme eller lignende forsyningsinfrastruktur – og erfaring med projekteksekvering fra A til Z.
  • Du er stærk på både økonomi og drift – og tænker altid: “Hvordan kan vi gøre det bedre?”
  • Du arbejder selvstændigt og vedholdende. Du tænker fremad, tager ansvar og motiveres af at være tæt på beslutningerne
  • Du er vant til at stå på mål for projekterne og navigere i dagligdagen, både hos medarbejderne på pladserne, og hjemme på kontoret.
  • Du har modet til at sige din mening og evnen til at få andre med dig, og du har en naturlig autoritet – både på byggepladsen og i mødelokalet

Du tilbydes

  • En nøglefunktion i en virksomhed med stærkt momentum og store ambitioner
  • Et højt fagligt miljø med humor, drive og korte beslutningsveje.
  • Mulighed for at sætte tydelige aftryk – både i driften og den strategiske retning.
  • Et tæt samspil med ledelsen og ejere
  • En attraktiv lønpakke med mulighed for medejerskab 

Klar til næste skridt?

Ansøg jobbet via knappen/linket ovre til højre på siden.

Øvrig henvendelse skal ske til Partner Kresten Johansen på:
Tlf. 81614046
E-mail: kj@nextt.dk

 

Hvis jobbet ikke har din interesse eller ligger uden for dit kompetencefelt er du meget velkommen til at dele den med andre potentielle kandidater i dit eget erhvervsnetværk.